Gittes rum

Bach. scient. soc

Socio... - hvad for noget? Et hyppigt spørgsmål i mit og mange af mine medstuderendes liv de sidste par år. Og ja, det er vanskeligt at definere faget sociologi, også for os, der kan kalde os sociologer af profession. Det særlige ved faget sociologi og dets genstandsfelt, som jeg ser det, er, at det favner bredt og indeholder mange divergerende tankeretninger. Dette forstået på den måde, at der ligger forskellige filosofiske tanker og baggrunde bag de forskellige måder at tænke samfundets "lim" på. For sociologien som fag beskæftiger sig blandt andet med alt det, der får os mennesker til at indgå i det, som vi definerer som værende samfundet - altså "limen". Dette være sig i både de små sammenhænge i bussen på vej til arbejde og vores forhold til de store systemer, som eksempelvis det abstrakte begreb staten. For hvad er det der gør, at vi kan fungere i sammenhæng? Og hvad er det for den sags skyld, der gør, at vi nogle gange ikke kan fungere i sammenhæng?


Jeg ved godt, at det ovenstående stadig kan virke diffust, så derfor vil jeg her eksemplificere, hvad jeg gennem de seneste tre år har erhvervet mig af viden. Jeg kan af pladsmæssige og hukommelsesmæssige årsager ikke gengive det hele her, hvorfor jeg har valgt at fokusere på nogle af de projekter, jeg gennem studiet har været medforfatter til. Jeg har valgt at fremhæve de to mest interessante projekter, som også på hver sin måde har fået en betydende rolle i det større sociologiske miljø.


Offentligt privatliv - hvordan giver det mening at medvirke i intim-tv?

Den første undersøgelse, jeg vil fremhæve, er skrevet på studiets 4. semester under temarammen Kulturanalyse og moderne hverdagsliv. Projektets titel var "Offentligt Privatliv" - Hvordan giver det mening at medvirke i intim-tv?, og var et særlig interessant studie både i selve projektperioden og efterfølgende. Jeg skrev projektet sammen med Christina, Kirstine og Berwald, der alle, på hver sin måde, har givet mig gode minder om min tid på Aalborg Universitet. Emnet for projektet var overordnet vores undren over, hvorfor tilsyneladende "almindelige" mennesker vælger at deltage i tv-programmer, der har til formål at vise deres private liv i en offentlig sfære. Jeg har her valgt at gengive indledningen til projektet, der på malende vis kort opridser det felt, vi som kommende sociologer bevægede os dybt ind i gennem det kvalitative projektarbejde:


"Kameraet er zoomet ind, og i nærbilledet ser vi en grædende teenager på knæ foran sin fars gravsted. Lavmælt forsøger han at fortælle faderen om sorgen, og om det han ønskede de havde nået sammen. Ny scene: en mor der har bortadopteret sin datter efter fødslen, fremstammer med dybe suk alle de følelser og tanker hun har haft i forbindelse med det at give sit barn væk. På klos hold ser vi som seere, hvorledes tårerne triller, mens hun læser op fra en dagbog, som hun skrev kun to dage efter at hun gav barnet til den nye mor.(...) Som seere behøver vi blot tænde for fjernsynet, før vi inddrages i individets allermest private tanker og følelser. Vi ser den overvægtige kæmpe mod de overflødige kilo, den arbejdsløses kamp for et job, en enlig mors desperate forsøg på at finde orden i sit liv, og forældres konflikter med deres børn. Vi bliver lukket ind i deres hjem, ser deres rod på pulterkammeret, og hører hvad de forestiller sig at deres familie tænker om dem. Vi ser deres sejre og nederlag folde sig ud i prime time på landets mest sete kanaler.(...)Vi undrer os over hvad der får danskere til at melde sig til programmerne og udstille sig selv, uden nogen umiddelbar belønning i form af økonomisk vederlag, chance for pengepræmier eller lignende. Hvorfor opstår denne trang til at eksponere sit privatliv på landsdækkende tv? Hvordan giver det for de medvirkende mening at dele private anliggender med Familien Danmark? Hvad tænker de når de fortæller deres historie? Ser de den halve million seere for sig? Og kan de selv lide at se programmerne, eller bider de i sofapuden af græmmelse over hvad de ser sig selv sidde og sige? Hvem er disse folk der kommer hjem i deres stue og filmer, og hvad gør de for at få de medvirkende til at eksponere deres personlige gemmer?(...)"

Gennem dybdegående kvalitative interviews med 16 personer, der alle havde deltaget i en eller anden form for intim-tv, forsøgte vi gennem studiet at give et indblik i de medvirkendes oplevelse ved at medvirke. Projektet tog altså derfor udgangspunkt i de medvirkendes perspektiv, og havde ikke til hensigt at vurdere det rigtige eller forkerte i deres handlinger, men derimod hvorfor de handlede som de gjorde, og hvordan dette oplevedes før, under og efter selve optagelserne af intim-tv-programmerne.


Projektet er senere blevet omskrevet til et kapitel i bogen redigeret af Michael Hviid Jacobsen og som bærer titlen I samfundets sprækker - upassende sociologi II. Bogen udkommer december 2006 fra Hans Reitzels Forlag. Så har det ovenstående fanget din interesse kan den erhverves fra udgangen af dette år. Det er en spændende og lærerig proces at deltage i udarbejdelsen af en bog, og ikke mindst spændende at få noget af sit arbejde, sine tanker og ideer offentliggjort eller publiceret.


Hverdagslivets balance

Det andet projekt, som jeg i dette forum har valgt at fremhæve, er det bachelorprojekt, som jeg sammen med Stine & Kirstine udarbejdede i foråret 2006. Dette projekt har uden tvivl været det sjoveste at lave, da vi internt i gruppen havde en humoristisk, glad men ikke mindst saglig tilgang til det store arbejde. Det tog lang tid, at få 'skåret' bachelorprojektet, så det blev som ønsket, men da ideen lå i støbeskeen forløb perioden yderligere problemfrit.


Projektet bar titlen Hverdagslivets balance, og omhandler overordnet hvordan småbørnsfamilier får hverdagen til at gå op i en højere enhed med arbejde, børn, familie, privatliv, fritidsinteresser og hvad der ellers må være af daglige gøremål. Vi tog udgangspunkt i en børnehave beliggende i Århus, hvor forældrene divergerer på alle andre områder end netop det ene fælles referencepunkt, at de alle har et barn i den samme daginstitution. Børnehaven udgør desuden brudfladen mellem familie og arbejde og er netop den klods i hverdagen, der muliggør, at såvel mor som far er beskæftiget på arbejdsmarkedet. På baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle forældrene blev enkelte familier udvalgt til et længere interview omkring deres hverdag, og hvordan netop de søger balancen mellem familie og arbejde i hverdagen.


Vi fandt overordnet, at balance er et komplekst begreb, der afhænger af mange forskellige faktorer. Vi fokuserede særligt på forældrenes sammenhæng mellem idealerne omkring den gode velbalancerede hverdag og realiteterne omkring den faktisk hverdag, om arbejdslivet og familielivet af forældrene opfattes som komplementære eller konkurrerende enheder og hvordan et varierende refleksionsniveau influerer på den samlede oplevelse af balance.


Projektet er siden hen blevet omskrevet til en artikel, som primo 2007 udgives i tidsskriftet Arbejdsliv.



Er du interesseret i at vide mere om sociologi-studiet på AAU - http://www.socsci.aau.dk/sociologi/