Scanningerne.

En af fordelene ved at vente tvillinger er, at man bliver tilbudt en masse scanninger. Hver eneste gang man stiller ind på TV livmoder, bliver man overrasket over den aktivitet der er indenfor, samt den livagtighed hvormed man bliver præsenteret for de to. Det, som i ens tanker kan virker lidt diffust og svært at forholde sig til, bliver pludselig lidt nemmere at forstå.

Hver eneste af de første scanninger har også budt på nye opdagelser, som har udvidet vores forhold til de to, og som endvidere har givet input til vores benævnelses af dem.

Her på denne side finder du alle billederne, som vi har fået med hjem, samt en gennemgang af hver enkelt scanning, og de ting, som vi har erfaret ved denne. God fornøjelse.

1. scanning 6. juni 2006 på Dronninglund sygehus.

7. uge af graviditeten og den aller første scanning. Det primære formål var at bekræfte graviditeten, samt at undersøge, hvor mange der var i maven...

Vi var selvfølgelig spændte, men lægen ville ikke kommentere billederne før han havde fået tid til at kigge sig omkring. Efter et par hurtige svirp frem og tilbage, blev der helt stille på stuen, og han spurgte da os, om vi havde nogen ide, om hvad det var vi så. Ingen sagde noget. Christian havde en klar ide og kiggede undersøgende på Gitte, men hun virkede helt uanfægtet af situationen. Christian tog sig derfor sammen og fremstammede, "Er der ikke to?"...

Ganske rigtig! Ikke nok med, at Gitte var gravid, men vi skulle have tvillinger.

Efter et par glædesudbrud og nogle hurtigtflyvende tanker, så som vi skal have en større bil, og kan vi finde ud af det?, fortsatte scanningen med at kigge lidt på de to.

Her er så det allerførste billede, som vi blev præsenteret for ved scanningerne. Som det jo fremgår, så er der to ægposer med hver deres lille foster inden i.

Når man så billedet gengivet i levende live så man tydeligt et par pixels, som blinkede lystigt i hvert foster. Det var hjerterne, som allerede slog med en frekvens på 150 til 200 slag i minuttet.

Og her har vi så den ene af de to tvillinger. Denne er benævnt tvilling A, eftersom det er den der ligger nærmest udgang, og derfor vil blive født først.

Tvilling A har den formidable længde af 6,4 mm, som det ses på billedet.

Her har vi den anden, tvilling B, som til gengæld er lidt større end sin søskend, nemlig hele 7,4 mm.

Det var den første scanning. Ud over de bankende hjerter var der ikke meget gang i selve billederne, men det var stadig nok den største overraskelse: Der var to.

2. scanning 20. juli 2006 på Aalborg sygehus.

Det var nu 12. uge i graviditeten, og tid til nakkefoldsscanningen. I modsætning til den første scanning, blev vi denne gang præsenteret for en hektisk aktivitet. Lige fra at scanner-hovedet blev placeret på maven, kunne vi i fremragende kvalitet se de to bebser bokse rundt inde i maven. Det er mærkeligt, når man ikke kan mærke noget liv, og man så kan se hvor meget liv der egentligt er.

Scanningnen viste en ganske normal nakkefold på begge tvillingerne, og altså dermed ikke nogen forøget risiko for mongolisme. Endelig viste scanning også en vis forskel på de to tvillingers personlighed.

På det første billede kan man se begge hoveder på de to samt den tynde skillevæg, som afgrænser deres områder. Skillevægen består af de to fosterhinder, som bliver presset op i mod hinanden.

Her har vi så Tvilling A, som er en sprælsk lille en. Denne tvilling fik tilnavnet "Den lange" efter flere gange at have strakt sig godt og grundigt for os.

Den lange er her fanget i et fint portræt.

Da hensigten med scanningen var, at få målt nakkefolden, måtte den lange drejes rundt, så man kunne se den fra siden. Dette skete ved at sygeplejersken trykkede til den med scanneren et par gange. Man kunne så se den lille ting der inde tænke "Hey! Hvad sker der her?", hvorefter den drejede sig lidt rundt. Efter et par forsøg fandt den lange sig endelig tilpas i en position, så vi kunne få dette side-shot.

Her har vi så Tvilling B, eller "Den dovne", som den herefter blev kaldt.

Der var knap så meget springende rundt ved den dovne - der af navnet - til gengæld kunne den præstere en række gevaldige hop, eftersom den havde higge.

Den største udskejelse, som vi kunne opnå af den dovne, som havde fundet sig en lækker rygliggende stilling, var et lille vink med hånden. Ellers var det den tilbagelænede attitude med armene bag hovedet. "You can't touch me..."

3. scanning 1. september 2006 på Aalborg sygehus.

Nu blev det udgangen af 18. graviditetsuge, og på dette tidspunkt er det tid for en gennemscanning med henblik på at kontrollere alle organerne. Samtidig er vi nu nået der til, hvor det er muligt at vurdere kønnet på fostrene.

Endnu engang blev vi overvældet af den aktivitet, som viste sig at udfolde sig blot få millimeter inde. Her var gang i de to sprællebasser, som boksede med arme og ben, og det var som om, at de gennem fosterhinderne daskede let til hinanden.

Vi havde en særdeles dygtig scanør, som kunne forklare mange af detaljerne i de mange opmålinger, som han foretog. Han var faktisk så dygtig, at vi glemte at få lavet et par udskrifter af billederne, som vi kunne tage med hjem til denne side. Beklager.

Da vi kom til det med kønnet, spurgte han, om vi ønskede at høre hans vurdering. Så inderligt gerne - var vores svar. Han kiggede lidt på A/Den lange, og sagde; dette ligner ikke en dreng. OK - der blev lidt stille... Det var jo meget godt, men lad os nu høre om den anden. Efter at have kigget lidt på B/Den dovne, måtte både han og vi blive enige om, at den til gengæld ikke lignede en pige. Sådan altså, en pige og en dreng - Det kunne jo ikke blive mere perfekt!

4. scanning 28. september 2006 på 3D-Baby i Fredrikshavn.

Nu blev det midten af 22. graviditetsuge, og denne gang skulle vi til en lidt ekstraordinær scanning. Denne scanning har fået sit eget menupunkt, så der står meget mere om denne på en anden side

5. scanning 3. oktober 2006 på Aalborg sygehus.

Nu blev det midten af 23. graviditetsuge, og på dette tidspunkt er det endnu engang tid til at se, om alt er, som det skal være hos tvillingerne. Denne gang var der fokus på børnenes størrelse (hoved, mave, lårbensknogle), deres vægt, navlesnorens længde og blodgennemstrømning samt længden på livmodermunden hos Gitte.

Denne gang var det den samme scannør, Peter, som sidste gang og vi blev hurtigt imponerede over hans dygtighed på området. Vi har jo efterhånden været til en del scanninger og vi kunne således hurtigt fornemme, at han er en af de bedste til det. Vi har dog af andre veje også fået af vide, at han er den bedste Aalborg sygehus råder over, og at det er ham, der bliver ringet bud efter ved specielle tilfælde. Derfor føler vi os altid trygge når vi er hos ham, og desuden er han rar til at fortælle, hvad vi ser og hvad han kigger efter.

Først og fremmest blev der fokuseret på tvillingernes størrelse, som blev skønnet til at være henholdsvis 553 gram og 554 gram, så vi må konkludere, at de følge særdeles godt ad. Vægten er altid et skøn, men teknikkerne er dog ganske veludviklede i dag, så det er et meget præcist skøn, men lad os for en god ordens skyld sige at de nu vejer omkring 550 gram hver. Der er altså over ét kilo børn i Gittes mave nu, hvorfor det ikke er så underligt, at hun bliver dårlig af at ligge på ryggen. Scanningerne må allerede fra dette tidspunkt foregå liggende på siden, da børnenes vægt ellers lukker for blodgennemstrømningen til Gittes hjerne, hvorfor hun simpelthen er ved at besvime...

Derefter blev der målt på navlesnorenes længde, som begge havde en fin længde. Christina (jordemoderen fra 3D - scanningen) sagde sidst, at navlesnorens længde ved fødslen betragtes som normal, når den er mellem 30 cm. og 1 m. lang - så det er en lang snor. Det er allerede nu vigtigt, at den er lang nok, da de ellers ikke kan bevæge sig frit. Blodgennemstrømningen blev desuden også målt i begge snore, altså faktisk børnenes puls. Endnu engang viste vores søn sig fra den særdeles aktive side, så det var lidt vanskeligt at fange hans navlesnor i et roligt øjeblik, men det lykkedes da endeligt. Vi fik yderligere en lektion i, at der er tre blodovergange i navlesnoren, hvor to går til barnet med blod og én løber tilbage. Han viste også, hvordan de to blodtilførsler forgrenede sig på hver side af bækkenet på børnene - ganske lærerigt!

Afslutningsvist var formålet med denne scanning at vurdere, om der er en øget risiko for en tidlig fødsel, hvilket gøres ved at måle livmodermundens længde. Hvis den allerede her i 23. uge er afkortet kan det være et tegn på, at livmoderen vil have vankeligt ved at modstå tyngden af børnene, hvorfor sandsynligheden for en tidlig fødsel øges. For at måle dette må man scanne vaginalt, og igen var alt bare i den skønneste orden. Der er omkring 5 cm. mellem pigens hoved og den frie luft, så det er smukt.

Afsluttende fik vi endnu engang verificeret kønnene og for tredje gang må vi konstatere, at vi venter en lille pige og en lille dreng, hvor er det bare fantastisk :-) Vi fik ingen billeder med hjem, men efter turen i Fredrikshavn i sidste uge, synes vi ikke lige, at vi mangler nogle til samlingen fra dette udviklingstrin.

Dagen afsluttedes med en tur i babyforretninger for at købe nogle flere af de nødvendige ting, der følger med to børns ankomst til verden. Så nu har vi dyner, undertøj og nattøj til samlingen...

6. scanning 20. november 2006 på Aalborg sygehus.

Det er nu 30. uge dag 2, og det er endnu en gang tid til at blive scannet. Formålet med denne scanning er at vurdere størrelsen af de to rollinger.

Efter at have kigget os lidt omkring, kunne vi umiddelbart konstatere, at det er blevet væsentligt svære at orientere sig indenfor, i takt med at børnene er vokset. De er nu så store, at de fylder det meste af billedet, og der er ikke meget fostervand omkring dem.

Vi kunne også konstatere, at pigen - tvilling A - havde drejet sig rundt en tur - desværre. Vi kunne ved jordemoderen i sidste uge konstatere, at begge børn lå i hovedstilling, hvilket er perfekt for en almindelig fødsel, men nu havde hun altså placeret sig i sædestilling. Jordemoderen mente ellers ikke, at de sådan ville bevæge sig mere, men lægen ved scanning mente til gengæld, at hun sagtens kunne finde på at rotere et par gange endnu. Nu må vi se - vi håber, at det bliver muligt at føde dem normalt.

Nå men de to blev målt på alle leder og kanter; mave-diameter, knogle-længde, øre til øre, hovedomkreds og så videre. Alle disse mål blev af computeren omsat til en anslået vægt for de to tvillinger, og endnu engang kunne vi med forbløffelse konstatere, at de fulgtes utroligt fint ad. knap 1400 gram og kun 4 grams forskel! Denne vægt ligger faktisk lige midt i normalfordelingen for et enkelt barn, og det er også først på dette tidspunkt, at tvillinger begynder at vokse langsommere end enkelt-fostre.

Det var dejligt endnu en gang, at få de to på skærmen igen. De er blevet store, og det varer ikke længe før de er her. Efter scanningen var vi en tur ved lægen, og Gitte fik checket blodtryk, tis og mave, og selvfølgelig var alt som det skulle være. Hun er en prægtig kommende mor!

7. scanning 19. december 2006 på Aalborg sygehus.

Det er nu 34. uge dag 3, og endnu engang var det tid til scanning. Denne scanning var noget spændende. Den havde dels til formål at vurdere, hvorledes de to voksede, men den skulle også afgøre, hvordan tvilling A lå. Dette er vigtigt, da det er nødvendigt, at tvilling A ligger i hovedstilling, for at man kan føde almindeligt, ellers anbefaler man kejsersnit.

Scanningen var ikke en helt positiv oplevelse. Først kunne vi konstatere, at tvilling A havde sat sig godt og grundigt på rumpen, og der så det ikke lige ud til, at hun ville flytte sig fra. Sådan er det, det kan vi jo ikke gøre noget ved. Så kom vi til vurderingen af størrelsen, og her gik det lidt langsomt frem. Vi fandt først, at A vejede ca. 2300 gram, og efter en del scanning og nogen betænkning konstaterede vi så, at B vejede ca. 1750 gram! ... Man blev helt kold ned ad ryggen, da det gik op for os, at de to, som ellers havde fulgtes så godt ad, pludselig var drevet så langt fra hinanden. Var der noget galt? Eller var det en fejl. Scannøren kunne heldigvis heller ikke rigtigt tro på resultaterne, og da hun fik lidt bedre fat på A kunne hun reducere vægten til 2046 gram.

Selvfølgelig var vi stadig ikke helt trygge, og det var lidt mærkeligt, da vi bagefter sad og ventede på at tale med en læge. Pludselig kom scannøren ud til os, og ville vise os noget. Det vidste sig, at et af de mange mål, som de laver var blevet sat til 0, og maskinen havde derfor beregnet en helt forkert middelværdi. Når denne værdi blev fjernet, fik vi B til en samlet vægt på 2004 gram - altså med stor lettelse kunne vi konstatere, at de to stadigt fulgtes tæt ad, og at alle målene var lige midt i normalfordellingen.

Så kom vi til lægen, og her talte vi lidt om størrelsen, som var OK. Da det kom til stillingen, mente hun, at den også var OK, hvortil vi måtte forklare, at den først scannede "A" var tvilling B, og den sidstscannede "B" var tvilling A, hvorfor den, som skulle fødes først, rent faktisk lå forkert. Hun blev lidt stille og kiggede i sine papirer, hvorefter hun måtte give os ret, og konstaterede, at det jo gav lidt problemer. Vi talte derefter lidt om kejsersnit og de konsekvenser et sådant har. Der er ikke stor sandsynlighed for, at A vil vende sig, så vi har mentalt indstillet os på at det nok bliver sådan. Det var muligt, at fastsætte en dato allerede nu, men vi besluttede i stedet at mødes igen 9. januar, hvor deres stilling ville blive bekræftet en sidste gang, og så ville vi planlægee et tidspunkt for kejsersnit.

Det virker altså en lille smule mærkeligt, at et hospital i dag anvender betegnelserne A og B i vilkårlig orden efter hvilken side scannøren har lyst til at starte i. Jeg mener, det kunne da have en ret alvorlige konsekvenser, hvis vores lille misforståelse ikke var blevet opdaget... Hmmm.